|
Business partnere

Business Platform (BP)
Business Platform (BP) er et nyt koncept fra International Aid Services (IAS). Vores mål er at skabe en platform,
hvor virksomheder og humanitære organisationer kan mødes og være sammen om at udføre projekter i udviklingslande.
På denne platform vil vi samarbejde med virksomheder, der ønsker at udleve social ansvarlighed eller bare er
interesseret i humanitært udviklingsarbejde.
IAS ønsker at være en samarbejdspartner, der skaber værdi for partnere i målgruppelande såvel som i Danmark.
IAS har mange års erfaring med udviklingsarbejde specielt indenfor uddannelse og vandforsyning. Igennem dette
arbejde har vi oparbejdet et frugtbart netværk af virksomheder og humanitære organisationer i vores målgruppelande.
Det er dette netværk vi ønsker at udbygge med virksomheder i Danmark. Formålet er at skabe et netværk, hvor
alle oplever fordelene af den nære dialog samt at arbejde for et fælles mål. Effekten af dette netværk er
'Bæredygtigt udviklingsarbejde'.
IAS ønsker at inddrage virksomheden i beslutnings-processerne i forbindelse med udviklingsarbejdet og drage
nytte af de kompetencer, der eksisterer i virksomheden. Vi har derfor udarbejdet en række måder for virksomheder
at engagere sig på - fra medlem til joint venture modeller.
Socialt engagement i udviklingsprojekter har også en effekt for den danske virksomhed i form af:
- Engagerende for medarbejdere
- Spændende og attraktiv for kunder og leverandører
- Positiv effekt på goodwill
For alle udviklingsprojekterne gælder det, at IAS er projektansvarlig og virker som garant for samarbejdspartnere
i målgruppelandene. Partnere kan derfor være sikre på, at pengene altid kommer frem til målgruppen, samt at
projektet vil blive drevet efter de fælles godkendte mål.
Vore værdier er baseret på alle menneskers ligeværd, ansvarlighed, åbenhed og samarbejde. Vi mener,
at vores værdier taler et universielt sprog, som let kan formidles internt i jeres virksomhed såvel
som til jeres kunder og samarbejdspartnere.
Business Platform partnere








Ebbe Fredriksson
Smålandsstenar


|
Andre forretningspartnere, der har bidraget til vort humanitære arbejde
For mere information
Danmark
Sverige
|